Farvel Kolding!

Overskriften lyder måske en anelse dramatisk, men det er nu engang sandt. Jeg har solgt min lejlighed og skal nu sige farvel til den by jeg flyttede til for 10 år siden. Og hvad så nu? Måske har du fulgt med i planerne og derfor kommer det ikke som et chok for dig at der sker nye ting. For Johanne og  jeg kan nu endeligt tage endnu et skridt i vores fælles liv.

Sidste år fik Johanne og jeg tanken at vi ville flytte sammen. Faktisk talte vi om det allerede sidste forår da vi var helt nye kærester. Men det var først efter sommeren at snakken virkeligt tog fart. Vi indså hurtigt at vi ville det her. Vi sendte billeder til hinanden af huse vi fandt på nettet. Og på den måde fik vi sporet ind på hvad vi hver især kunne lide og drømte om. Så var vi ligesom igang.

Beslutningen blev truffet, og vi var enige om hvad målet var; at flytte sammen og starte et fælles liv. Det indebar nogle ret store beslutninger, faktisk kæmpe store af slagsen. For jeg bor i Kolding, og Johanne i Aarhus hvor Augustas far også bor. Så jeg måtte ligesom erkende, og acceptere, at jeg skulle flytte fra Kolding. For børn skal bo i nærheden af forældrene. Lokationen var valgt, vi skal nærmere mod Aarhus.

I Kolding har jeg en ejerlejlighed som jeg har gennemrenoveret siden jeg overtog den i 2017 (midt i optagelserne til Bagedysten!) og nu skulle den altså sælges. Mit lille projekt måtte sættes fri. Så i december havde jeg ejendomsmæglere på besøg for at vurdere lejligheden. Heldigvis gik vurderingen godt, og banken sagde ja til vores planer om at ville købe sammen. Nu gik det stærkt, og vi kunne ikke vente. Og i januar kom der “til salg” skilte i vinduerne. Ingen vej tilbage, og vi tænkte at den var solgt ugen efter. Faktisk var vi allerede utålmodige 1 uge inden den officielt var på markedet.

Og nu står vi så her: lejligheden er solgt! Knap tre måneder efter at den kom til salg, og det er jo fuldstændigt fantastisk. Udsigten til at kunne flytte sammen, og slippe for at pendle mellem landsdelen er indenfor rækkevidde. Og vi ved endda hvor vi skal bo, for i januar satte vi underskriften på vores drømmehus. Men det skal jeg nok skrive endnu mere om. Lige for nu skal vi bare lige sige ordentligt farvel, pakke og nyde de sidsteuger i Kolding. For hold nu op hvor har jeg været glad for at bo her, og jeg kommer helt sikkert til at savne det. Men jeg kan sket ikke forestille mig andet end at bo sammen med Johanne og Augusta!

4 tanker om “Farvel Kolding!”

  1. Selvom jeg ikke kender jer, bliver jeg sådan ægte glad på jeres vegne. Det glæder mig når drømme går i opfyldelse både for mine kære, men også for jer på Insta og alle mulige andre ?Kæmpe stort tillykke med du har fået solgt lejligheden og køb af nyt hus.., til jer alle 3.. ❤️❤️❤️??????????

  2. Hvor er det dog fantastisk for dig, og ikke mindst i som “familie”. Hjerteligt tillykke med hussalget, nye hus og at I nu kan bo sammen alle tre ???
    Det gør mig oprigtig glad på jeres vejne!
    Må fremtiden bringe jer alt det bedste ❤

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.