Denne uge har stået på masser af arbejde på solskinsøen Bornholm, et sted som jeg forbinder med Folkemøde, røgede sild og masser af sol (over Gudhjem). Jeg har kun været herovre 2 gange før, så da jeg blev booket til at undervise 4. klasse i klimabagning på Åvangsskolen i Rønne var det klart at vi skulle være turister så meget vi kunne. Jeg bad om din hjælp på Instagram, og hold da op der var mange gode råd. Her er hvad vi nåede på 3 dage, og selvfølgeligt en anmeldelse af den kæmpestore tartelet!
I mandags stævnede Line og jeg mod Bornholm for at undervise. Line er en del af Klimakysset, hvor vi tager bla. tager ud og laver klimaformidling på skoler. Og denne gang var det Åvangsskolen i Rønne der skulle have besøg. Vi lavede humus, bagte kyskager af vandet fra kikærterne og quizzede om klimaet. Alt sammen i klimaets navn. TV2 Bornholm kom også forbi, det kan du se her (halvvejs inde i klippet).

Men nu nærmede klokken sig 17.00 og vores møde med den famøse tartelet. Vi blev fulgt til bords og bestilte øjeblikkeligt to af deres berømteste indslag og 2 colaer. To minutter senere stod tallerkenerne klar foran os. Eller, det var nu ikke meget af tallerkenerne der var synlige under den spiselige skål, som naturligvis var bagt med masser af smør. Det er den største tartelet jeg i mit liv har set. Den måler over 16 cm i diameter og er fyldt med 500 gram af det helt rigtige fyld. For det smager som det skal. Dampende varmt fyld med masser af smag af høns og asparges. Ingen dikkedarer eller twists, bare masser af smag. Jeg elskede det! Og det gjorde Line også. Godt at vi havde medbragt den appetit man oparbejder efter en hel dags undervisning i 4. klasse. Mine varmeste anbefalinger hvis i en dag befinder jer på Bornholm.

På vej tilbage mod Rønne slog vi et smut forbi Nylars rundkirke. Det hører sig til at se sådan en kirke når du e r på øen. Og denne skuffede ikke. Smukt beliggende og meget velholdt. Desværre var døren låst, men solen skinnede og naturen var smuk. På vores vej videre blev jeg nødt til at holde bilen ind og plukke blå kornblomst så jeg kunne tørre dem og bruge dem som spiseligt pynt på kager. Lækkert og smukt! Som afrunding på dagen gik vi en tur ved stranden i Rønne og drak en øl på bakkerne ned til vandet. Der går en rute bagved Rønne Vandrehjem som kan anbefales som solnedgangstur.

Torsdag eftermiddag gik med at købe the i Bornholms Thehandel. Den smukkeste lille butik, hvor Line åbenbart udelukkende handler sin the. Det må da være et kvalitetsstempel? Vi spiste kage på torvet i Rønne og smuttede ned til færgen. Turen gik tilbage til fastlandet, eller “ovre” som de kalder det på Solskinsøen.
På gensyn Bornholm, jeg glæder mig allerede til næste gang!
Til næste gang kan jeg anbefale jer at tage ind midt på øen til et lækkert kage bord på Fru. Petersens café og samtidig slå et smut forbi landbutikken Starbo i Østermarie. 🙂
https://m.facebook.com/pg/straboantik/photos/?ref=content_filter&mt_nav=0